Din Dommerkollega:
Jan Vitus Kjær, 54 år, Rødekro
Hvad kan du fortælle om dig selv?:
Jeg er fraskilt og har 2 børn, en knægt på 19 og en datter på 7. Jeg er udlært slagter i Føtex, og har arbejdet mange år i Dansk Supermarked, inden en latterlig dårlig ryg sendte mig bag et skrivebord. Jeg har bl.a. siddet 10 år som boligadministrator på Sønderborg Sygehus. Men er jo nu endt som påsætter for region 4.
Hvad laver du når du ikke dømmer fodbold?:
Når tiden ikke går med arbejde eller at dømme fodbold, bliver der tid til at se mine børn eller cykle en lang tur – min datter bor på Falster, så det bruger jeg en weekend på, med jævne mellemrum. Min søn er ikke udøvende i sport – til gengæld vil han rigtig gerne til Hockey og koncerter, det gør vi en del. Han gider ikke længere bruge en hel weekend med sin gamle far, så det er en fed måde at være sammen på.
Hvor længe har du været og hvorfor blev du dommer?
Jeg var lige flyttet til Herning i 1988 og arbejdede i Føtex hvor isenkræmmeren sammen med en rejsende i Mel og Gryn pressede mig ud i dommerkortet – de dømte begge og mente i modsætning til mig selv, at det var oplagt at blive fodbolddommer – det har jeg aldrig fortrudt, verdens bedste hobby. Jeg har spillet fodbold siden jeg var 6 med behersket succes og uden ambitioner, men har altid været ”bidt” af fodbold så jeg cyklede til Sunds fra Herning det meste af vinteren og tog dommerkort hos salig Søren Møller.
Hvad er det bedste ved at være fodbolddommer – hvad motiverer dig og hvor ofte dømmer du?:
Det er fedt at komme afsted til bold. Det giver god motion masser af frisk luft. Jeg synes det er fedt at dømme de gamle, vi kender hinanden gennem mange år og der er den gensidige respekt når kampen kører, ligesom vi kan snakke om kampen over en øl efter kampen.
Heldigvis virker jeg også stadig som linjedommer, for kammeratskabet og den fælles passion for dommergerningen gør bare at vi dommere har et helt særligt forhold til hinanden, og hygger os stort når vi er afsted sammen. Der er altid meget at snakke om efter en kamp, det bliver aldrig kedeligt.
Jeg har altid dømt omkring, godt og vel 100 kampe om året også indebold , og det bliver stadig til 4-5 kampe om ugen på alle niveauer.
Så kommer jeg til alle de arrangementer jeg kan overkomme og har plads til i kalenderen for at mødes med mine kollegaer og venner gennem snart 30 år – det er altid både hyggeligt og lærerigt.
Hvordan endte du i rollen som dommerpåsætter?:
Jeg har søgt jobbet tidligere, for mange år siden, uden at få det. Siden jeg kom i bestyrelsen og begyndte at arbejde med talenterne, begyndte jeg at interessere mig at de rigtige kampe, gik til de rigtige dommere. Til gavn både for dommerne og for klubberne. Ingen har noget ud af en overmatchet dommer, og slet ikke en dommer der ikke er motiveret for opgaven fordi kampen er for langt under hans niveau.
Så da muligheden pludselig bød sig for snart 4 år siden, var det oplagt for mig at søge det. Det passer fantastisk ind i min hverdag, hvor jeg ikke har andet arbejde, på grund af ryggen.
Hvad synes du om rollen som dommerpåsætter?:
Jeg synes jeg har verdens bedste arbejde og verdens bedste hobby. Jeg kan rigtig godt lide kontakten til jer dommere, men også kontakten til klubberne har jeg fornøjelse ud af. Jeg synes jeg er serviceorienteret og fleksibel, både i forhold til dommere og klubber. Jeg siger aldrig nej til klubberne i forhold til flytninger eller oprettelse af træningskampe – heller med meget kort varsel.
Vi risikere jo bare de aflyser kampen hvis jeg ikke flytter den, og der er altid en dommer der gerne vil afsted til en kamp, også med kort varsel – så vil det da være ærgerligt at sige nej, så de enten selv dømmer kampen eller den slet ikke bliver til noget.
Hvordan oplever du samarbejdet som dommerpåsætter mellem påsætteren og dommeren?:
Set fra min stol fungere samarbejdet rigtig godt, jeg taler rigtig meget med mange af jer, og forsøger at ringe tilbage når i har ringet forgæves. Jeg prøver virkelig at efterleve jeres ønsker i forhold til dommergerningen, så i alle sammen kan for hverdagen til at hænge sammen, så i kan få tid til det hele.
Det er vigtigt for mig i får et tilpas kampantal, så hverken i eller kvinden/manden i jeres liv kører træt i det.
Hvordan oplever du samarbejdet som påsætter med SFDK og dens medlemmer?
Jeg har en god fornemmelse i forhold til det job vi sammen prøver at gøre for både nye og ældre dommere gennem ugentlige dialoger eller oftere hvis nødvendigt – jeg er rigtig glad for jeg får lov at deltage i møderne, så vi får mulighed for at se hinanden også fra en lidt anden side end gennem telefonen og det praktiske. Jeg føler mig velkommen og synes der et godt miljø i dommerklubben, der har fokus på den enkelte dommer hvor han nu er.
Hvilke oplevelser vil du fremhæve som specielt positive igennem din tid som dommer og dommerpåsætter?:
Som påsætter er det det daglige arbejde og den daglige kontakt med jer.
Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser med dommergerningen – jeg er jo fra en tid hvor man kunne få lov at dømme sommerkampe, med superliga hold, selv om man selv dømte DS. Jeg husker tideligt en sommerkamp på et fyldt Aabenraa stadion mellem Brøndby og et blandet sønderjydsk hold da HFK var 2. div – Noget jeg stadig husker fra den kamp – Peter Møller var blevet skiftet ud, men han stod alligevel og ventede, kun på dommertrioen for at takke for kampen.
Der ud over har jeg haft nogle vinke opgaver for landets dengang bedste dommer Finn Lambek og store oplevelser med Henry og salig Due Frederiksen som udvikler, selv vi ikke var enige hver gang.
Så tænker jeg også positivt tilbage på DANA CUP både i Frederikshavn og i Hjørring, det er en fremragende måde at tilbringe sin ferie på, blandt gode kollegaer – hvis man har gode ben
En god dommerkollegaer er for dig én der?
En der bakker op og kommer med konstruktiv kritik, og man kan spørge til råds hvis der er udfordringer.
Hvad er dit råd til vores unge dommere?
Deltage i alle de møder og samlinger der bliver afholdt i dommerklubben, deltag i det sociale og bliv en del af fællesskabet. Deltag ligeledes i stævnerne for at møde dine kollegaer.
Set fra påsætteren synspunkt er det bare fedt hvis der er styr på afbud og kalender J men ha i det styr på kalenderen og mød altid op til kamp og samlinger i god tid – der er mange der er afhængige af os/jer.
Hvilke hold følger du i ind og udland og hvorfor?:
Jeg er ikke rigtig fan på den måde – jeg er fan af god fodbold. Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at blive påvirket af SønderjyskE og jeg synes det er fedt som det går i øjeblikket.
Jeg er dog meget til Dortmund, Schalke og Liverpool men måske mest til Manchester Unitid, selv om jeg ikke er ret vild med Van Gaal – men mon ikke han bliver skiftet ud.
Min rigtig god ven og dommer kollega var meget syg af kræft – meget stor Bayern fan og det er jo i selv diskvalificerende – men en anden kammerat som også sover i Bayern sengetøj og jeg tog med ham til München for at se dem mod Leverkussen – den eneste kamp Bayern tabte på hjemmebane det år – fedt J
Begejstringen hos de to var til at overskue da jeg mødte op til morgenmad i min – til lejligheden indkøbte – Man United poloshirt. Jeg fik dog lov at komme med på Allianz Arena – stor oplevelse i øvrigt. Det er mest på grund af de to mennesker jeg er Man U fan i sær efter 1999.
Det er ikke helt så sjovt at hade Bayern længere, for vores kammerat døde 3 uger efter vi havde været i München dagen før sin 50 års fødselsdag – om det var fordi de tabte tror jeg nu ikke.
Her til sidst, hvis du skulle give medlemmerne i SFDK et godt råd i forhold til samsarbejdet mellem dommerpåsætteren og dommeren, hvordan vil dit råd lyde?
Det handler meget om at overholde sine aftaler og melde fra i god tid hvis i ikke kan dømme af den eller anden grund – men i alle sammen er altid velkomne til at give mig et kald uanset hvad – jeg vil altid gerne hjælpe jer så tingene ruller nemmest for os allesammen
Jeg synes vi er kommet godt i gang med samarbejdet, det kan selvfølgelig blive endnu bedre og det vil gøre mit til – rigtig god sommerferie derude til jer og jeres familie