Du finder ikke længere indrangeringen i Dommernyt
Offentliggørelsen af indrangeringen for breddedommere er blevet forenklet og moderniseret.
Tidligere blev den kommende sæsons indrangering offentliggjort via Dommernyt i form af pdf-lister. Denne praksis er nu ændret.
Fremover foregår indrangeringen digitalt i MitDBU
Som dommer skal du fremover logge ind i MitDBU for at se din indrangering for den kommende sæson.
Indrangeringen findes i MitDBU under:
MitDBU → Wallet
Her kan du se:
-
din aktuelle indrangering
-
eventuelle ændringer for den kommende sæson
Når indrangeringen er offentliggjort, modtager du samtidig besked via DBU Jyllands dialogsystem, Dommerdialog.
Hvorfor ændringen?
Ændringen sker som følge af:
-
krav om korrekt og ansvarlig datahåndtering
-
ønske om en mere tidssvarende og overskuelig kommunikation
-
behov for at sikre, at kun relevante udvalg og arbejdsgrupper har adgang til indrangeringen
Den digitale løsning er mere dynamisk og giver større diskretion omkring den enkelte dommers oplysninger.




