Din Dommerkollega: Dennis Christiansen, 35, Esbjerg
Hvor længe har du været dommer og hvorfor blev du dommer?:
Jeg blev uddannet fodbolddommer i August 2004, idet jeg ikke var den bedste til fodbold og kan godt lide at være aktiv og have udfordringer.
Hvad er det bedste ved at være fodbolddommer – hvad motiverer dig og hvor ofte dømmer du?:
Det bedste ved dommergerningen er sammenholdet blandt kollegaerne, komme ud på banen og gøre en forskel. Det gælder om at være klar fra start, og vise man kan lede kampen. Det er dejligt afslappende at komme ud og få en kamp afviklet til alles tilfredshed.
Pt er jeg kun linjedommer, grundet en fodskade, men jeg håber at komme i gang igen i foråret med at dømme kampe i stedet for kun at vinke. Jeg vinker, når jeg er hjemme, hvilket giver udfordringer idet jeg i gennemsnit har 90 – 100 rejsedage om året.
Hvilke oplevelser vil du fremhæve som specielt positive igennem din tid som dommer?:
Sammenholdet i dommerklubben, de arrangementer der bliver arrangeret i dommerklubben.
Det at komme ud med kollegaer eller alene og være med til at lede en kamp, så spillere og trænere er tilfredse. Det er ikke altid let, vi kan se en situation på flere måder.
Du er både dommer og linjedommer – hvad kendetegner den gode dommer og den gode linjedommer og samarbejdet imellem disse for dig?:
Man er klar fra start, og får kampen afviklet i en god atmosfære og tavlen er vasket ren inden og man må ikke være forudindtaget. Man skal være ærlig og kunne evaluere efter hver kamp om man kunne have gjort noget bedre. Der skal altid være god øjenkontakt mellem dommeren og LD’er, og en instruktion, for at lette samarbejdet.
Hvad laver du når du ikke dømmer fodbold?:
Jeg arbejder inden for transportverdenen, hvor jeg arbejder i en vognmandsafdeling i Esbjerg og samtidig leder et konsulentfirma i Cluj i Rumænien. Ellers bruger jeg tiden på venner, familie og afslapning alene.
Hvilke hold følger du i ind og udland og hvorfor?:
Jeg følger Leeds United, som pt spiller i den næstbedste række i England, Championship. Jeg har fulgt dem siden midt / slutningen af 90’erne, og var sidst i Leeds i April og tager afsted i Februar igen. Leeds spillede godt i 90’erne, hvor de vandt mester skabet i 1992 og kom langt i Europa i 2002, inden tvangsnedrykning og salg af 8 stamspiller for at få vendt skuden.
Jeg er ikke som andre og skifter hold fordi det går dårligt, men følger selvfølgelig med i Premier League bold.
Det ligger nært at støtte EFB, nu hvor jeg er opvokset i Esbjerg og har fulgt dem gennem tiden.
Der er ikke meget at glæde sig over for tiden, ved nogen af de 2 hold.
Et klap på skulderen er altid rart at få – du har nu muligheden – hvem syntes du i dommerklubben skal have et anerkende klap på skulderen og hvorfor?:
Jeg synes de personer der støtter op om arrangementerne eller kommer med ideer til aktiviteter samt viser de er der for klubben skal have et klap på skulderen. Der er flere venlig sjæle i klubben der fortjener et klap, for at være der for deres kollegaer.
Foruden ovenstående og mit kendskab fra bestyrelsen er der flere medlemmer i bestyrelsen der skal have et klap på skulderen for deres arbejde for dommerklubben. Der er mange flere opgaver og situationer der skal håndteres end mange forventer.
Herudover har Erik Knudsen skaffet et sponsorat til jubilæumsjakken, som bedes anerkendes. Bestyrelsen ser gerne flere deltage i arbejdet ang. sponsorrater.
Du er jo medlem af bestyrelsen i dommerklubben, hvad optager dig og bestyrelsen lige nu?:
Jeg bruger løbende en del tid på opdatering af hjemmesiden sfdk.dk og facebook. Bestyrelsen i gang med at planlægge efterårets aktiviteter. Vi måtte desværre aflyse stafetten, grundet manglende deltagere. Vintertræningen er på plads og så er der gang i planlægningen af vores 80 års jubilæum. Desuden deltager jeg og flere bestyrelsesmedlemmer i udvalg ved DFU & DBU. Næste bestyrelsesmøde kommer i oktober.
Jeg sender stafetten videre til min dommerkollega fordi?: (hvem)
Nu hvor Lasse Jessen er gift med politiet, har han sendt den videre til mig, så han kan få lidt ekstra tid til at skrive sin stafet. Jeg kunne sende den tilbage, men vælger at sende den til tvillingen Brian Jessen. Lasses Stafet kommer, når den er klar. Jeg sender den videre til Brian, idet han har hjulpet mig en del i min dommer tid og er blevet en meget god ven, som Lasse nu også er og deres far var min ”onkel”.