Ny historisk tøjaftale for dommere – vær opmærksom på deadline 1. august 2025.
En ny, historisk aftale mellem Danske Fodbolddommere, DBU og DBU Bredde samler for første gang i mange år dommerstanden i en fælles indsats for trivsel, fastholdelse og identitet. Aftalen indebærer, at alle dommere – både bredde og elite – fremover vil dømme i ens Hummeldommertøj. Formålet er ikke kun ensartet påklædning, men også at styrke fællesskabet og anerkendelsen af dommergerningen. Som en del af aftalen modtager alle dommere et komplet sort dommersæt fra Hummel, hvor kun levering betales. Derudover tilbydes et ekstra sæt til en særlig intropris. Tøjaftalen følges op af et nyt mentorprogram, der fra 2026 skal støtte nye dommere og øge fastholdelsen. Bestilling af tøjet skal ske senest 1. august 2025, med levering inden udgangen af januar 2026.
Vi afventer p.t. linket til bestilling fra parterne i trepartsaftalen, vi håber den kommer snart da vi er meget tæt på sommerperioden for de fleste.




