Juli 2014
Mød din dommerkollega: Tage Gaarde, Grindsted. 67 år.
Dømmer serie 5, oldboys og ungdomskampe mm.
Hvor længe har du været dommer og hvor mange kampe har dømt?
Jeg blev dommer i 1972, og har dømt ca. 3000 kampe
Hvad er det bedste ved at være dommer?
Man møder mange gode kollegaer i dommerklubben. Det bedste var da jeg var med i trio kampene, det var hyggeligt at få en snak før og efter kampene – med og uden udvikleren.
Der er pt VM i Brasilien og 1/8 finalerne er ved at blive afviklet – hvem tror du vinder VM?
Håber at Tyskland vinder verdensmesterskabet.
Hvad er din holdning til at dommerne under VM har spray med i ”baglommen” så de kan markere på banen hvor bolden skal ligge og efterfølgende ”murens” placering?
Jeg syntes ikke at spray er en god løsning.
Hvad laver du når du ikke dømmer fodbold?
Jeg er pensionist i dag, og i min fritid spiller jeg billard, samt præmiewhist og passer hus og have, da min kone stadig er på arbejdsmarkedet.
Du følger med i Superligaen som mange andre fodbolddommere gør – holder du med et specielt hold og hvem tror du bliver dansk mester 2014/2015? – Evt. AaB hvor jeres søn Allan er sportschef – den nordjyske klub har jo haft en forrygende god sæson…
Jeg holder med AaB som er Dansk mester her i 2013/2014. Håber at AaB igen formår at vinde mesterskabet.
Er der temaer før, under, efter kampene du vil råde unge dommere at have ekstra fokus på?
Før kampen – kom i god tid. Vær pænt påklædt. Under kampens afvikling – Hav gode markeringer og et sobert sprog.
Er der en eller flere fodboldklubber i det Sydvestjyske område du vil fremhæve for rigtig god behandling af fodbolddommerne?
Der er heldigvis mange klubber, hvor vi får en god behandling.
Hvad syntes du om Sydvestjysk Fodbolddommerklubs nye hjemmeside/de nye design?
Fin nytænkning med den nye hjemmeside.
Har du forslag/idéer til nye tiltag i Sydvestjysk Fodbolddommerklub?
Jeg har ingen forslag, syntes det kører fornuftigt.
Jeg sender Stafetten videre til dommerkollega fordi…?
Jeg sender stafetten videre til Magnus Larsen, som er en god dommerkollega.