Kære alle medlemmer af Sydvestjysk Fodbolddommerklub,
Lige en julehilsen fra bestyrelsen til jer alle. Vi vil gerne takker jer alle for en god indsats det senest år, og ser frem til samarbejdet med jer i 2015.
Vi vægter højt at informere jer løbende om hvad der sker og rører sig i dommerverdenen – dette er også et vigtigt område i 2015. På den kommende Generalforsamling vil de vigtigste områder i er blevet informeret om i 2014 igen blive berørt – derfor ikke gentaget i dette skriv 🙂
– Vi har haft enkelte alvorlige og voldsomme sager i det forgangne år, hvor kampene er blevet afbrudt, da dommerne har følt sig truede på egen person! Disse episoder er endt ud i disiplinærsager med de enkelt spillere og klubber.
Bestyrelsen har været inddraget i disse sager og i arbejdet hermed via udvalget i bestyrelsen der hjælper dommere der bliver udsat for trusler eller vold.
Vi vægter dommernes sikkerhed højt og mener det er vigtigt, at hvis I bliver udsat for voldsomme oplevelser, at i så får den hjælp og støtte der virkelig er behov for!
I forhold til de enkelte disiplinærsager – møder og samtalerne med de enkelte involverede klubber, er bestyrelsen i SFDK blevet inddraget af DBU Jylland, hvilket vi sætter stor pris på, da vi har det dommerfaglige at bringe ind i disse sager.
Bestyrelsen har stor ros til DBU Jyllands disiplinærudvalg, for i de enkelte sager at have taget hurtig indgriben og meget forståelige afgørelser.
– Vi har afholdt en del arrangementer i løbet af det seneste år i SFDK. Der var et stort og flot fremmøde til Heldagsmødet på Esbjerg Gymnasium, hvor der var oplæg af Finn Lambek, der delte ud af sine mange erfaringer, Fifa og årets dommer 2013, Jens Maae kom med et spændende oplæg om hans virke på højeste niveau og Anders Teesgaard der har cyklet over Amerika kom også med et rigtig godt oplæg.
Vi håber på der igen i 2015 vil være stor opbakning til Heldagsmødet der afholdes 22. februar 2015 – dog uden afvikling af tests denne dag. Et program med fokus på dommerfaglighed er under udarbejdelse.
Mere info følger først i det nye år om afvikling af tests og Heldagsmødet.
Øvrige arrangementer i 2014 har der ikke været ret stor opbakning til – vi håber på at flere vil deltage i de planlagte aktiviteter i 2015!
– Der kører pt en afstemning på klubbens hjemmeside om deltagelse i træning til test i 2015 – vi har brug din holdning her: http://sfdk.dk/vintertraening-2015/
– Generalforsamling afholdes 25. februar 2015 på Agerbæk Hotel, og HUSK at tilmelding til teoriaftenerne er senest 4. januar 2015 – tilmelding er kun muligt via klubbens hjemmeside!
– Vedhæftet er skrivelse fra DFU med status på den landsdækkende tøjaftale med Diadora. Mere info følger når vi ved mere.
– SFDK har indgået en lokal sponsoraftale med EOS Sport der er dansk distributør af Diadora. Læs mere her: http://sfdk.dk/nyt-om-ny-toejaftale/
– Nyt i 2015 – Fysisk test – obligatorisk for alle linjedommere!
I DBU´s breddedommergruppe er der truffet beslutning om, at alle der ønsker at virke som linjedommer skal bestå fysisk test.
For LD’er der virker som LD i Herre DS er der ikke ændringer, i det disse fortsat skal bestå bip-test niveau 15.4.
For alle øvrige LD’er der påsættes lokalt i JS, Serie 1, serie 2, diverse damerækker, U19 og U17 – gælder at der skal beståes bip-test niveau 14.8.
Vi ønsker jer og jeres familier en rigtig god jul og godt nytår!
/Bestyrelsen i Sydvestjysk Fodbolddomerklub