Hej alle i SFDK,
To dommere havde ønsket at komme i betragtning til at komme på dommerfaglig udveksling på Bornholm, så det var nemt for bestyrelsen at udvælge de to SFDK medlemmer der skal afsted til Bornholm – de to dommere der skal afsted er Per Nielsen og Dennis Christiansen.
Per og Dennis kører mod København fredag d. 29/5 2015 og flyver fra Kastrup til Rønne. Lander igen i KBH søndag formiddag for at køre hjem igen til det vestjyske.
Fredag aften er de begge med på linjerne i Nordea Ligaen hvor Knudsker 1 møder Viking 1. Dommer er Jørgen Lund Jensen der tidligere har været medlem i SFDK. Udvikleren er ikke udpeget endnu.
Lørdag er Dennis LD i Nordea Ligakampen Hasle mod Midtbornholm 1, og Per dømmer kampen Knudsker 2 mod Midtbornholm 2 i den borholmske serie 1. Spændende opgaver for de to dommere.
Ud over kampene bliver der også tid til at se nogle seværdigheder derovre i “3. halvleg” hvor Bornholms fodbolddommerklub tager sig godt af de to vestjyder.
Mere info til jer efter turen på klubbens hjemmeside og klubbens lukkede forum på Facebook hvor de to gutter giver et fyldigt referat og oploader billeder.
Bestyrelsen ønsker jer en rigtig god og lærerig udveksling.