Andreas Wittrup, 20 år, Esbjerg
Hvor længe har du været dommer og hvorfor blev du dommer?
Jeg har været dommer i 5 år. Jeg startede med at tage dommerkortet, da min far, Jan Wittrup, og min storebror, Simon Wittrup selv var aktive fodbolddommere. Jeg tog dommerkortet, da det var et godt fritidsjob for mig samtidig med at jeg vidste jeg ville komme til at lære en hel masse om ledelse. Derudover har jeg altid været den der har brokket sig til dommeren uden at kende reglerne. Så jeg startede på dommerkurset sammen med 2 af mine holdkammerater, hvoraf den ene, Serkan Korkmaz, stadig er aktiv fodbolddommer og er med i RTG-gruppen.
Hvad motiverer dig til at dømme fodbold?
Jeg elsker og komme ud og møde en masse flinke mennesker. Derudover kan jeg godt lide at blive mentalt presset, hvilket man gør, da det desværre ikke altid at spillere, trænere og tilskuer er enige i de kendelser man dømmer. Samtidig så elsker jeg at dyrke motion og jeg synes fodbold er den fedeste sportsgren.
Hvilke oplevelser vil du fremhæve som særligt positive igennem din tid som dommer?
Jeg husker tydeligt mine første kampe som dommer. Jeg skulle væne mig til at stå inde på banen som 15-årige, mens alle kiggede på dig og ventede på du tog en beslutning. Det var meget stressende i starten og det gjorde også at jeg kunne finde på at pege den forkerte vej på indkast selvom jeg godt vidste, at det var det andet hold som skulle have indkastet. Jeg kan også huske den dag jeg glemte at starte uret, da kampen gik i gang og jeg først opdagede det halvvejs i kampen, hvor jeg så ikke kunne huske hvor lang tid vi havde spillet hvilket resulteret i at jeg fløjtede kampen 5min for tidlig af. Selvom det måske ikke var det sjoveste i øjeblikket, så husker jeg på det som en særlig positiv oplevelse, da det er en sjov nybegynder fejl, som jeg lærte af.
Hvad er det bedste råd du har fået som dommer?
Jeg føler selv jeg har fået rigtig mange gode råd med på vejen af mine dommerkollegaere, men nok et af de bedste råd, som jeg har lært mig selv er; at man skal lære af sine fejl. Vi er mennesker – alle fejler, selv de bedste. Men hvis man lære af dem så undgår man måske at lave de samme fejl flere gange.
Hvad laver du når du ikke dømmer fodbold?
Jeg er konstabel i Oksbøl.
Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord?
- Ambitiøs
- Hårdtarbejdende
- Målrettet
Et klap på skulderen er altid rart at få – du har nu muligheden – hvem synes du i dommerklubben skal have et anerkendende klap på skulderen og hvorfor?
Jeg ville aldrig have noget så langt i min dommerkarriere uden Finn, Allan, Morten, Frederik og Dennis, som er med i boblerudvalget. De har lært mig sindssyg meget og de er med til at give mig motivation og lysten til at give den fuld gas med dommergeringen. Jeg er virkelig taknemlig for hvor meget tid de bruger på os.
Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Joakim Koch.
