PRETALENT SAMLING 25-05-23
Første punkt på programmet var fedtprocentsmåling. Den blev som vanlig taget af vores fasttilknyttede fysioterapeut. Herefter løb alle talenterne yoyo-test på yoyo-banen overfor Blue Water Arena.
Efter yoyo-testen stod den på bad og efterfølgende forplejning i Dokken, hvor resten af samlingen også ville foregå. Efter forplejningen blev der lavet en individuel teoritest, som Morten havde taget med. Denne blev gennemgået og rettet til sidst på samlingen.
Herefter blev gruppen delt op, hvor Pre-talenterne sad ved det grønne bord og tæskede lovstof med Morten, og RTG-folkene gennemgik og diskuterede situationer fra professionelle kampe. Efter dette kom tiden hvor Allan skulle snakke stil og profil. Her fremlagde han et glimrende PowerPoint, som bl.a. indeholdte eksempler fra praksis, altså den stil og profil vi har og udviser til vores udviklinger. Her skulle vi også hver især komme med input til, hvad vi mener stil og profil for en dommer er, som er mere end blot det tøj man har på, hvilket også gav en god dialog i plenum.Begrebet ”personality” blev også bragt op, hvor vi her snakkede om, hvor vigtigt ens personlighed og ageren er som dommer, og at man ideelt set ikke bare afvikler en kamp, men LEDER den.
Til sidst stod den på refleksion og diskussion over situationer fra vores egne kampe dette forår. Til dette havde vi hver medbragtnogle VEO-klip som blev fremlagt for hele gruppen.
Dette resulterede i gode snakke og refleksioner, om hvad man kunne have gjort bedre i givne situationer. Fx hvad en mere fordelagtig placering ville have været ift. at se offsides eller for atundgå at blive en aktiv del af spillet.
Næste og sidste samling denne sæson finder sted d. 14. juni i Dokken.
Skrevet af Mathias Tang Jensen