INDEFODBOLD
FOKUS PUNKTER OG RETNINGSLINJER FOR INDEFODBOLD 2017-2018
Sydvestjysk Fodbolddommerklub
Vi vil gerne i bestyrelsen uddybe og anbefale nedenstående, da vi tidligere har fået henvendelser på at der dømmes for små ting, ungdomsspillere smides ud for petitesser mm.
Brug nu alle ledelsesmidler I har fået igennem tiden, som ligger i “værktøjskassen”, inden der trædes til med udvisninger eller gule kort! Dette er især vigtigt i ungdomskampe, da de unge ofte bør guides og vejledes proaktivt, så de ikke med det samme og uforståeligt “bankes” på plads med en udvisning til næste scoring. Dette kan være med til at skabe en god stemning i hallerne, men også en fornuftig afvikling/ledelse af alle kampene.
Giver nedenstående anledning til spørgsmål, så kontakt Sebastian Christensen eller Martin Sørensen for mere information.
- Vi dommere benytter kun den SORTE dommertrøje.
- Stiller et hold op i sorte spilletrøjer SKAL de skifte/have overtrækstrøjer på.
- Spillerne må ikke bære smykker el.lign., der kan udgøre en fare for dem selv eller andre.
- I situationer hvor der skal tildeles advarsel eller udvisning skal dommeren hurtigt på åstedet for at forhindre situationen i at udvikle sig.
- Stor opmærksomhed i situationer i umiddelbar nærhed af banderne, disse er hensynsløse og skal medføre en advarsel. Dommeren bør i nærkampe omkring banderne, eller i hjørnerne komme tæt på situationen, (vi bevæger os til indefodbolden og er ikke kun placeret ved midten af banen) og bruge den fornuftige verbale ledelse og samtidig vurderer: Er spilleren presset af en modspiller? Hvad er hensigten? Opnår spilleren en fordel ved forsætligt at holde i banden? – Brug nu sund fornuft, fornem hvad spillerne vil og især magter. Forsætlighedsniveauet i kampene bør derfor ligges herefter. Bestyrelsen anbefaler, at der ikke dømmes for petitesser og man bruger sin sunde fornuft. Vi forventer klart at man viser engagement ved at bevæge sig/følge spillet i begge ender – til alle opgaver man påsættes og dømmer igennem sæsonen!
- Hurtigere men fornuftig indgriben ved passivt spil, hvor et hold sinker spillet, ikke forsøger at tilspille sig målchancer eller undlader at udnytte disse. Dette med baggrund i, at fodbold indendørs er et angrebsspil.
- En forseelse hvorved modspillerne fratages et mål eller en oplagt scoringschance medfører i indefodbold kun en advarsel = gult kort. Dette betyder, at spilleren er spærret resten af den pågældende kamp, men at der efter scoring kan indsættes ny spiller i stedet for den advarede spiller.
- Fordelsreglen benyttes KUN i indefodbold, hvis bolden uhindret er på vej i mål.
- En spiller der efter kampens afslutning udviser usportslig opførsel SKAL tildeles en advarsel, selv om den ingen praktisk betydning har for spilleren, men den sender et signal til de øvrige deltagere om at dette ikke tillades.
SÆRREGLER for U-12 og yngre. – er ens ved DBU Jylland og DGI Sydvest Fodbold!
- Alle spillere ved U-12 og yngre må bevæge sig over hele banen.
- Det er tilladt at sætte én ekstra spiller på banen i U12 og yngre rækkerne, hvis holdet er bagud med tre mål. For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller. Spilleren tages tilsvarende ud igen, hvis målforskellen reduceres.
- Der udvises kun ved brug af gult eller rødt kort.
FORKERT UDSKIFTNING:
- I forbindelse med udskiftning, sker det at en spiller forlader/kommer ind på banen et andet sted end der hvor udskiftningen skal foregå. Den spiller der forser sig er udvist til næste scoring.
- Spiller forlader banen et forkert sted, han er udvist til næste scoring, og holdet skal reduceres med en spiller – som de selv vælger – denne spiller er ikke udvist, og må indskiftes på normal vis.
- En spiller kommer ind på banen et forkert sted, denne spiller udvises til næste scoring.
- Hvis den forkerte udskiftning foretages mens bolden er ude af spil, startes spillet med den igangsætning der ellers skulle tages.
- Sker der forkert indskiftning, standses spillet og den spiller der begik fejlen udvises til næste scoring, og holdet reduceres med en spiller, som holdet selv vælger, denne spiller må indskiftes efter de normale regler. Spillet genoptages med et frispark til det modsatte hold, der hvor bolden var de spillet blev standset.
- HUSK: for at der kan dømmes straffespark, så skal forseelsen være begået mod en modspiller, så hvis der dømmes for forkert udskiftning eller for at holde i banden indenfor eget straffesparksfelt, så dømmes der et frispark som tages på det nærmeste punkt på den stiplede linje.
BANDER OG MÅL:
- Bliver bander eller mål skubbet ud af deres normale placering, så husk det er IKKE dommeren der skal rette det. Det er arrangørerne (hallen). Det er et spørgsmål om forsikringsansvar.
- Sætter spilleren det på plads, så blander dommeren sig ikke i det.
BEGYNDELSESSPARKET:
- Bliver bolden lagt på plads med hånden – den ligger stille – så er der aldrig problemer, for så snart den er rørt med foden, så har den bevæget sig er sparket er taget.
- Bliver bolden lagt på plads med foden, så er der 3 muligheder:
- Spilleren beholder foden på bolden og triller den hen mod en medspiller – sparket er taget.
- Spilleren løfter foden, bolden ligger stille – modspillerne løber frem for at presse – sparket er ikke taget og der dømmes omspark.
- Spilleren løfter foden, bolden ligger stille – en medspiller kommer løbende og sparker bolden direkte i modspillernes mål. Det er først da medspilleren sparker bolden i mål at begyndelsessparket tages, og da der ikke kan scores direkte på begyndelsessparket dømmes der målspark.
HENHOLDEND SPIL:
- Der skal mere fokus på henholdende spil, dommerne skal være hurtigere til at hæve armen, så spillet blive målsøgende.
- Husk at medregne tiden fra der er scoret til begyndelsessparket tages, hvis holdet der er scoret imod er lang tid om at få sparket taget. I praksis viser det sig, at hvis dommeren i de første par kampe skrider ind overfor henholdende spil, så indretter spillerne sig hurtigt efter dette, og spillet flyder fint i de resterende kampe.
Med sportslig hilsen
Indefodboldudvalget i SFDK.
· På dette link finder du DBU Jyllands indefodboldregler: http://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/love_og_regler/JBUs_love_og_regler/spilleregler_indefodbold.aspx
Røde kort/bortvisning af træner eller andet – INDBERETNING:
– DBU Jylland:
Skemaet KAN udfyldes i hallen (er ved stævneledelsen) og stævneledelsen skal så have skemaet.De sender det til DBU Jylland. Husk at lave en kopi til dig selv, som du SKAL sende til dommerklubbens formand!
– DGI Sydvest Fodbold:
Udvisningsskema til DGI finder du her: DGI Udvisningsskema
Husk..!! at sende en kopi af indberetningen/skemaet til klubbens formand!
OBS! Indberetning af vold/trusler, eller at noget ikke foregår som det skal. I skal Inddrage gruppen SFDK har oprettet ift. til voldsomme oplevelser, så vi får episoderne beskrevet bedst og tydeligst muligt!
Med sportslig hilsen
Indefodboldudvalget i SFDK.