Søndag d. 13. marts 2022 fandt prætalentsamling sted på MCH Arena i Herning. Der var arrangeret en fælles studietur til Superligakampen mellem FC Midtjylland og FC København. Vi startede ud fra Esbjerg og omregn med fælles kørsel mod Herning. Vi ankom en times tid før kickoff og mødtes foran hovedindgangen ved stadion. Efter et kort lille ”møde”, fik vi en opgave for, som vi skulle holde øje med under kampen. Opgaven bestod af at vi fik lov til at lege udvikler – vi skulle finde 3 fastholdelsespunkter og 3 udviklingspunkter, som vi skal fremlægge til næste samling.
Kampen blev dømt af Mads-Kristoffer Kristoffersen, Lars Hummelgaard og Heine Sørensen som henholdsvis LD1 og LD2. Vores egen Jørgen Daugbjerg Burchardt var 4. dommer. I VAR-vognen sad blandt andet Jakob Kehlet og Dennis Wollenberg Rasmussen.
Det var mening vi skulle møde dommerkvartetten og på besøg i VAR vognen, men det var desværre ikke muligt blandt andet på grund af restriktioner. Vi endte helt bestemt med en god tur til det midtjyske. Hvor der var fokus på fælles dommerfaglig læring og ikke mindst det sociale aspekt in mente. Tak for en fed tur! Næsten samling finder sted d. 23. marts, hvor den blandt andet står på YoYo test, lovstof træning og oplæg af Superligadommeren Jørgen Burchardt – ift. den mentale del før, under og efter kampe med mere.