Mød din dommerkollega: Ole Kronlykke, 34 år(nr. 2 fra venstre på billedet sammen med Mads Kristoffer Kristoffersen, Horsens FDK og to franskmænd – billedet er taget før en kamp i England, red.)
Linjedommer i Superligaen.
Hvor længe har du været og hvorfor blev du dommer?
Jeg har været dommer siden 1997.
Jeg startede fordi jeg kunne få kortet gratis, af min lokale klub (Skovlund) og det kunne spæde lidt til lommepengene.
Hvad er det bedste ved at være dommer?
Det helt unikke kammeratskab det giver blandt kollegaer, selvom man også er lidt konkurrenter.
Alle de fede oplevelser det giver og har givet. Efter jeg er kommet i Superligaen, har jeg også fået muligheden for at komme ud i Europa og vinke (kæmpe oplevelse).
Hvad laver du når du ikke dømmer fodbold?
Alt den tid jeg ikke bruger på fodbold bruger jeg på familien, konen siger det er alt for lidt.
Hvad gør du får at blive en bedre fodbolddommer?
Jeg bruger meget tid på at selvanalyserer, da jeg vinker i Superligaen så får vi en dvd efter hver kamp. Den bliver så gennemset for at finde ting til forbedring, og ud fra det laver jeg en selvevaluering efter hver kamp.
Jeg sparrer også med en anden superligalinjedommer, vi gennemser hinandens udviklinger og kommenter på dem.
Hvornår har du sidst været på kursus og hvad drejede det sig om? Hvad har du taget med der derfra?
Jeg er faktisk i et kursus forløb lige nu, det hedder CORE og foregår i Schweiz nede ved UEFA.
Det er et forløb hvor vi har været der nede på kursus i 10 dage her i marts. Vi har fået et puls ur og en hel masse andre ting. Vi er så blevet koblet op på en fysisk træner og en Coach, som vi skal rapporterer ned til hver måned.
Til Oktober skal vi så der ned igen i 8 dag, for at se om vi har udviklet os.
Hvad er dine ambitioner og dine fremtidige mål som dommer og linjedommer?
Mit næste mål er at blive FIFA linjedommer.
Er der temaer før, under, efter kampene du personligt arbejder med for tiden?
Ja efter min mening skal man ALTID have nogle ting som man skal arbejde med. Hvis man ikke har det så bliver man ikke bedre.
Hvorfor vil du råde andre til at blive dommer?
Det er en mega fed fritids interesse, med masser af spænding, oplevelser og kammeratskab, jeg ville ikke bytte det for noget som helst.
Jeg sender Stafetten videre til dommerkollega fordi…?
Jeg vil gerne sende stafetten videre til en af dem, som har hjulpet mig mens jeg var på vej op gennem serierækkerne. Det er Carl Laursen – det er altid vigtig, at have en som kan komme med gode råd. Men mest af alt så skal man selv være villig til at lytte og lærer.