Information fra DBU Turneringer:
- Lovopdateringer med virkning fra 1. juli 2017
Nedenfor oplistes de regelsæt hvor der er sket ændringer, med henvisning til paragraffer, stikord for hvad der overordnet er ændret, samt uddybning på nogle paragraffer:
Propositionerne for Ungdoms DM:
- 7.1 Tilbagerulning af op- og nedrykningsreglen
- 11.1 Ekstraordinær udtræden af Ungdoms-DM
- 13.2 Regel om to markspillere og en målmand over 18 år i U19 gøres permanent
- 17.2 Spilleberettigelse på U19 gælder alle der opfylder reglerne i § 13.2
- 17.5 Karantæne afsoning for U19
- 22.3 Ekstra reservemålmand på bænken
- 23.1 Sproglig rettelse
- 23.2 Dommerhonorar ændring i U17 rækkerne
- 27.1 Spilletid i U17 ændres til 2×45 minutter
- 33.2 Mulighed for tabt arbejdsfortjeneste til dommerne
Uddybning af § 22.3
Klubberne har mulighed for at have en reservemålmand på bænken, uden at det optager en af de tre udskiftningspladser.
Uddybning af § 27.1
UEFA har vedtaget at landskampe for U17 landshold fra den kommende sæson 2018/2019 skal vare 2×45 minutter. For at de danske spillere skal være konkurrencedygtige internationalt indføres dette i U17 rækkerne.
Dommerafregningen tilpasses automatisk.
Uddybning af § 33.2
Flere klubber ønsker at afvikle kampe tidligere end kl. 17.00 på hverdage. Dette gør det vanskeligt at påsætte en dommertrio. Ved indførelse af tabt arbejdsfortjeneste vil det være nemmere at skaffe dommertrioer og dermed imødekomme klubbernes ønske om at spille på de ønskede tidspunkter. Det er de to involverede klubber, der betaler dette.
- Holdskemaer
Forrige sæson blev de elektroniske holdkort introduceret i Ungdoms DM. Efter en indkøring med lidt startvanskeligheder og systemoptimeringer ser det ud til at det fungerer fint, og det er en optimering for både klubberne og de øvrige interessenter at alle oplysninger er opdateret kort efter kampenes afslutning.
Husk at såvel spillere, trænere og hold-officials skal være oprettet i KlubOffice før de kan vælges til det elektroniske holdkort.
Er man det mindste i tvivl om oprettelse af spillere eller udfyldelsen af holdkortet så kontakt os hellere en gang for meget.
Som nogen måske allerede har opdaget, så er det muligt også at oprette en grafisk version af startopstillingen. Startopstillingen offentliggøres 1 time før kampen – ligesom holdopstilling. Såfremt man ikke ønsker offentliggørelse af den grafiske startopstilling, men f.eks. kun vil bruge startopstillingen internt (deling i Facebook gruppe, KampKlar eller lign.), så kan dette også lade sig gøre.
God sæson.