Sydvestjysk Fodbolddommerklub har sammensat et udvalg for dommere under DFU, der har været udsat for voldsomme oplevelser i forhold til dommergerningen. Udvalget hjælper med at bearbejde og give feedback på episoder og oplevelser omkring vold eller trusler mod dommeren. Hermed mindskes misforståelser omkring episoden, og dommeren får samtidig vendt en svær situation med en dommerfaglig kollega – og har dermed mulighed for nemmere at komme videre til de næste opgaver.
Det er vigtigt, når en episode beskrives i indberetningen/udvisningsskemaet, at forløbet på alt der er sket og sagt står klart og tydeligt – ”billedligt” beskrevet – forløbet skal kunne forstås uden yderligere uddybelse af udefrakommende der læser dette og ikke har været til stede – vigtigt er at fodboldlovens ord bruges!
Dommeren skal ikke indsende sin indberetning til DBU før.
- Dommeren har talt med en fra udvalget (ringet til samme dag, som episoden er sket)
- Fremsendt hændelsesforløbet til den i udvalget som dommeren har talt med – i en Word fil og (senest dagen efter) på mail: indberetning@sfdk.dk
- Fået en tilbagemelding på hændelsesforløbet, således episoden er formuleret klart og tydeligt.
Medlemmer af udvalget:
- Andreas Lau 4215 6820
- Thorkild Kærvang 2910 5727
- Jan Kirkensgaard 2040 7667
Husk at opsøge læge og lave en politianmeldelse, såfremt der har været direkte vold mod dommeren.