Prætalentsamlingen d. 9/2 fandt sted i Bramming på Bramming kultur og fritidscenteret. Det første der stod på dagens program, var fedtprocentmåling. Her vi fik målt vores fedtprocent, for at se om vi har rykket os. Det er en god motivation for os at få målt vores fedtprocent, for opnå nogle af de fysiske mål vi har med vores kroppe.
Efter fedtprocentmålingen skulle vi som altid have noget teori med Morten. Denne gang stod den på en teoritest. Her blev vi testet i §11 og §12. Vi så nogle videoklips og vi skulle så tage stilling til, om der var en forseelse eller ej, og om der eventuel skulle være følgestraf. Efter testen gennemgik vi nogle af videoklipsene og snakkede om teori bag situationerne.
I Prætalentgruppen laver vi alle logbøger, hvor vi holder styr på vores fastholdelsespunkter og udviklingspunkter. Det giver et godt overblik over hvad vi skal have fokus på i vores kampe.
Til denne samling gennemgik Allan vores logbøger, og gav os nogle tips og tricks til hvad vi kunne ændre, og hvad vi kunne lægge mere fokus på.
Frederik gennemgik også nogle videoklips, som han har fået filmet vha. Veo. Her viste han os hvordan man kan arbejde med sine udviklingspunkter, ved at se sig selv på video.
Vi skulle selvfølgelig ikke sidde ned hele aften, så vi skulle løbe en Yoyo-test som vi altid gør. Her skulle vi løbe 18,2. Alle klarede den, dog nogle med mere overskud end andre.
Vi sluttede aftenen af med lidt mad og lidt social. Vi fik snakket kort om hvad vi har fået ud af dagens samling, og hvad forventningerne er til de kommende samlinger. Den næste prætalentsamling er d. 13/3, hvor vi skal ind og se FCM mod FCK, hvor vi får lov til at komme bag kulissen.