DFU søger medlemmer til netværksgruppe
Det er med stor glæde, jeg kan meddele, at vi i DFU nu er klar til at påbegynde arbejdet med netværksgrupper som annonceret på Delegeretmødet. I første omgang gælder det 4 netværksgrupper. Vores forhåbning er, at alle der føler at de har noget at bidrage med, har lyst til at melde sig til en af netværksgrupperne. Du læse nærmere om de fire grupper nedenfor.
Formålet med alle netværk er at øge vores interne sammenhængskraft, interne samarbejde, vidensdele, sikre dommerklubberne løbende information og indflydelse og i det hele taget gøre vores faglige og også politiske arbejde nemmere. Sammen er vi dygtigere og stærkere end det, vi kan hver for sig.
Bestyrelsen kan tilmelde én person fra dommerklubben / bestyrelsen til hver af de 4 netværksgrupper. Det er helt op til dommerklubben, om i ønsker at være medlem i alle 4 grupper. Jeg håber det – og vil opfordre jer til det. Jeg forventer, disse netværk bliver en stor og vigtig del af vores fælles arbejde og vidensdeling fremover.
De 4 netværksgrupper
1. Dommerklubaktiviteter
I dropboks samles alle arrangementskalendere for alle dommerklubberne så man kan få inspiration hos hinanden. Netværket kan uddybe til hinanden – og måske udveksle foredragsholdere etc. Netværket sikrer også en synlighed af DFUs samlede høje aktivitetsniveau på DFUs hjemmeside sammen med DFUs kommunikations-medarbejder. Yderligere tiltag definerer netværksgruppen.
Tovholder for gruppen er Jørn West Larsen. E-mail: west.munch@larsen.tdcadsl.dk?
2. Materialebank
Materialer, der anvendes i træningssammenhæng, samlinger, møder etc. i dommerklubberne kan udveksles her, så alle ikke skal udvikle fra bund hver gang. Det kan være teorispørgsmål, træningsprogrammer, gruppeopgaver, øvelser, teambuilding osv. Yderligere tiltag definerer netværksgruppen.
Tovholder for gruppen er Torben Nielsen. E-mail: tni@danskefodbolddommere.dk
3. Dommernes sikkerhed
Netværksgruppen skal på længere sigt kunne følge antal og indhold i de sager, hvor dommerne udsættes for trusler eller vold. Gruppen skal komme med input til DFUs strategi og tilgang på området. Gruppen skal også etablere et slags beredskab og udarbejde vejledninger mm., så DFU altid kan hjælpe en dommer, der udsættes for vold eller trusler. DFU arbejder p.t. med de programerklæringer og tilgange, DFU skal have på området, og netværksgruppen skal bidrage hertil – men også agere i de konkrete situationer ud fra den ramme DFUs bestyrelse beslutter, DFU bør påtage sig. Sammen med DFUs bestyrelse fastlægges de endelige mål og rammer. I dropboks opbevares alle dokumenter, oversigter etc.
Tovholder for gruppen er Nicolai Nielsen. E-mail: nni@danskefodbolddommere.dk
4. Nyhedsstof og kommunikation
Alle dommerklubber bør deltage med nyheder, artikler og fortællinger. Tanken er, at netværket (den enkelte i netværket) indleverer nyheder, materialer, debatoplæg og alt andet, man finder relevant til DFUs kommunikationsmedarbejder, der så synliggør det på hjemmeside og evt. sociale medier. Samtidig lægges alle nyhedsbreve mm. Fra dommerklubberne ind i dropboks til inspiration, så dommerklubberne også her kan inspirere hinanden i tilgange og aktivitet.
Tovholder for gruppen er Finn B. Andersen. E-mail: fba@danskefodbolddommere.dk
Sådan tilmelder du dig et netværk:
Tænker du, at du har noget at bidrage med i en af de fire netværksgrupper? Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til din lokale dommerklub, hvori du skriver følgende:
– Netværksgruppen du ønsker at være en del af
– Navn
– Dommerklub
– Funktion i dommerklubben
– E-mailadresse
– Ønsker du at tilmelde dig flere netværksgrupper er det vigtigt at dette er klart formuleret i din e-mail.
Når tovholderen har modtaget din tilmelding fra dommerklubben vil han herefter bekræfte din tilmelding og invitere til medlemskab af den pågældende dropboks. I dropboksen vil tovholderen sikre en ajourført liste over netværkets deltagere.
Der er åbent for tilmelding nu.
Redigeret: Tilmelding for SFDK medlemmer skal ske til Allan Nørager Hansen via mail på formand@sfdk.dk
Vi håber, at I vil slutte op om initiativet, så vi sammen bliver endnu bedre. Tak.
Venlig hilsen
Tore Østergaard
Formand