Mindeord for Sydvestjysk Fodbolddommerklubs æresmedlem Knud Erik Gaarde
Skrevet af: Jan Kirkensgaard
Den 19. Juli 2023 mistede Sydvestjysk Fodbolddommerklub sit æresmedlem Knud Erik Gaarde – i folkemund ofte kaldt Gaarde eller K.E. Det kom desværre meget pludseligt for alle, at han gik bort, idet Knud Erik var frisk lige til det sidste.
Dommerklubben mistede en både ægte legende på fodboldbanerne, men også et dygtig og vellidt æresmedlem, som om nogen har været der for dommerklubben, når der var brug for hans viden og arbejdskraft.
Knud Erik stammede fra Brørup, og han var udlært kommis. Han boede dog det meste af sit liv i Grindsted.
Ledelse kom naturligt til Knud Erik både som fodbolddommer og som fællestillidsmand på Lego.
At ledelse og empati kombineret med sund fornuft, glæde og humor er en solid kombination, som topdommer beviste Knud Erik igennem mange år, hvor han dømte på højeste plan i Danmark, men også i Europa. Spillerne var altid positive over hans dygtige optrædener, uanset om det var i Danmark eller internationalt.
Knud Erik Gaarde tog sit “dommerkort” i 1964 (Eksamen i 1964) og blev medlem af Sydvestjysk Fodbolddommerklub i 1965, hvor han startede sin flotte dommerkarriere.
Fra starten var det tydeligt, at han havde det “rigtige” talent, og han var i 80’erne vurderet til at være Danmarks nok bedste og dermed dygtigste fodbolddommer. I 1988 fik han beviset på sin flotte karriere som topdommer, nemlig “Den Gyldne Fløjte”, hvilket var et tydeligt bevis på, at han var Danmarks dygtigste fodbolddommer.
Karrieren sluttede på det højeste niveau, da Knud Erik nåede aldersgrænsen på 50 år, men han fortsatte indtil han blev 70 år med at dømme lokal fodbold.
At han elskede fodbolden var tydeligt for alle, og han dømte altid godt, uanset om det var seriefodbold eller topfodbold og netop hans humoristiske facon og selv om han altid havde en humoristisk og positiv tilgang holdte han altid et højt fagligt niveau, som bekom spillerne godt og det gav ham altid respekt i fodboldkampene.
Knud Erik nåede næsten at dømme 4.000 fodboldkampe, og han har sat store “aftryk” i fodbolden. Er man interesseret i mere omkring dette emne, kan man blot ved at google Knud Erik’s navn finde mande spændende og sjove artikler om netop hans dommergerning og mange gode oplevelser.
Udover den flotte karriere var Knud Erik en meget stor klubmand . Han var formand for dommerklubben i samlet 10 år og var i bestyrelsen samlet i 23 år.
Knud Eriks store passion var jo fodbold, men ikke alle vidste, at hans fodboldhjerte lå i Leeds. Fodboldklubben var hans hjerteklub, og han fulgte klubben igennem rigtig mange år – uanset om klubben lå i højeste række eller lå i en lavere række. Knud Erik fulgte også med lokalt omkring EFB og ærgerlig over at EFB i de seneste år ikke klarede sig så godt, som håbet.
Familien var også vigtig for Knud Erik, og han var ud af en familie af fodbolddommere, idet både hans brødre Vagn og Tage også var fodbolddommere i Sydvestjysk Fodbolddommerklub og Tage er fortsat en populær fodbolddommer. Også Knud Erik’s hustru Anna tog dommerkortet, så mon ikke der er snakket “lidt” fodbold, når familien var samlet.
Netop familien var vigtig for Knud Erik, og ikke mindst Anna var vigtig for at tingene hang sammen, når man som Knud Erik var et travl og udadvendt menneske.
Der er ikke tvivl om, at vi i dommerklubben vil savne hans glade og positive væsen.
Knud Erik efterlader sig hans hustru, Anna, samt hans to drenge og deres familier med børn og børnebørn.
Æret være Knud Erik Gaardes minde