Orienteringsskriv pretalenterne SFDK foråret 2022
Håber, at I unge mennesker er friske til en ny sæson og julens kulinariske fristelser og Corona er håndteret på bedste vis. – Her følger et orienteringsskriv til jer, så I kan være velorienterede, inden kampene starter op igen.
Pretalentudvalget har afholdt planlægningsmøde og I kan forvente detailprogrammer udsendt snarest. – I kan forvente mere af det, vi kørte sidste efterår, såsom
– Yoyo
– Fedtprocent
– Morten ved det grønne tæppe
– VEO
– Logbog
– Dommerfaglige temaer
– Refleksioner ifm kampe
– Etc.
Vi varsler med nye og flere tiltag :
Profilbeklædning
Vi har fået grønt lys fra bestyrelsen til at indkøbe profilbeklædning til jer til brug ifm ankomst kampe, samlinger, etc. – Mere ved første samling d. 9/2-22.
Samlinger
De obligatoriske samlingsdatoer er udsendt. – Vi forventer derudover at tage til elitekamp som studietur. – Enten 13. marts i FC Midtjylland eller 18. marts i EFB. – Vi satser på FC Midtjylland, hvor I udover udviklingsopgaver ifm dommerkvartetten ligeledes skal en tur omkring VAR-vognen og en tur i omklædningsrummet og hilse på dommerne. – Mere senere. – Reserver i første omgang dato.
Teori
Udover seancerne, hvor Morten kører jer rundt på det grønne underlag, vil vi introducere læringsøvelse via UEFA’s videoclips. – Ligeledes vil I blive mødt med kraftige forventninger til mestring af § 11 og 12, ligesom 1×2 -ark vil forekomme. – Igen som noget nyt vil I løbende blive gjort ansvarlig for fremlægning in plenum af udvalgte lovafsnit.
VEO
Arbejdet med VEO skal løftes generelt. – I opfordres til, alle, at anvende VEO også i kampe uden udviklere. – Der er voldsom megen læring i dette. – Benyt, hvis muligt, jer af hinandens hjælp, således dommer kan bevare fuld fokus på kampen og den ”frie” kollega kan agere tekniker. – Vi påtænker at etablere en læringsbane, hvor SFDK-talenter under CTG kan vise det eksemplariske eksempel på VEO-arbejdet. – Benyt jer af ”gamle” Svendsen.
Fysisk tema
I præsterede fornemt på det fysiske sidste efterår. – Det ser vi gerne fortsat. – For at motivere yderligere laver vi en aftale med Mads C C, en vore absolut stærkeste kort i Superligaen og internationalt og samtidig den bedst trænede, om at han på en af samlingerne gennemfører den internationale test med jer. – Den såkaldte SDS-test. – Her vil testafviklingen blive krydret med teoriøvelser indlagt i respirationspauserne.
Logbog
I blev introduceret til arbejdet med logbog og den forhåbentlig deraf afledte læringsproces ift egen udvikling. – Ift 1. samling d. 9. februar skal I indsende jeres logbog til Allan. – Vi vil så in plenum drøfte resultaterne. – Efterfølgende er det tanken, at logbog danner grundlag for den individuelle samtale på sidste samling i halvsæsonen.
Dommerfaglige temaer
Temaer vil blive indlagt løbende henover samlingerne. – Vi tænker bl.a. på flg :
– Elitedommernes fokus for efteråret 21,- ”Personality”.
– Udviklermanual
– Ledelse og styring
– Det tekniske område
– Triosamarbejdet
– Massekonfrontation
– VAR
– Etc.
Sidder I med temaer, der ønskes på, så kom frem med dem.
”Jeg har fejlet,- hvordan kommer jeg videre”
Vi håber, at kunne overtale vor egne topdommer, Jørgen B., til at komme med et oplæg omkring håndtering af den dårlige start på en kamp, den forkerte kendelse, hvordan kommer jeg videre, etc.
Den gode historie
Vi vil gerne, at den ”gode historie” omkring jer, pretalenterne, kommer ud til ”folket”. – I kan derfor forvente, at I på skift bliver bedt om at indvie ”folket” I, hvordan samlingerne foregår, hvilke oplevelser, I
har,- etc. – Naturligvis med fotos og hele svineriet. – Tænkes smidt op på SFDK’s hjemmeside. – Mere senere.
Mvh
Finn Lambek
Formand pretalenterne SFDK