Stafetten, Osman Kiyak.
Velkommen til min udgave af stafetten. Jeg hedder Osman Kiyak og er 28 år gammel. Jeg bor i Esbjerg sammen med min kone. Til dagligt arbejder jeg i Polytech i Bramming som Udviklingsingeniør og designer erosionsbeskyttelsesprodukter til vindmøller.
Hvor længe har du været dommer og hvorfor blev du dommer?
Jeg er en af de dommere, som har taget dommerkortet online foran en computerskærm, så jeg er en relativ ny dommer. Jeg har kun haft dommerkort i halvandet år.
Der er forskellige oversager til, at jeg valgte at blive dommer. Jeg oplevede tit, at dommerne som dømte vores kampe, ikke var motiveret til opgaven og derfor mente jeg, at dette vil jeg lave om på. Ud over det, sad jeg tit og så kampe med nogle dommervenner, som altid havde styr på hændelsen, følgestraffen, handsforseelsen etc., hvilket jeg synes, at jeg også havde brug for det, nu hvor jeg var så meget inde i fodbolden.
Hvilke oplevelser vil du fremhæve som særligt positive igennem din tid som dommer?
En særlig positiv ting, som jeg har oplevet er, da jeg vinkede til en af mine første triokampe sammen med Ib L. Sørensen på midten. Han var rigtig god til at sænke stressniveauet i mig, samt havde vi rigtig god kommunikation igennem hele kampen. Han sørgede derved, at det blev en meget flydende, let og behagelig kamp selv for en ny dommer på linjen.
Hvad er det bedste råd du har fået som dommer?
Jeg har fået mange gode råd. Et af de bedste råd som jeg harfået, er af mine dommerkollegaer. Her blev jeg anbefalet om,at jeg også skal tage linjedommer kursuset. Her kan man nemlig på linjen, se hvordan de mere erfaren dommer gøre tingene og lære af ham/hende og herved få inspiration til hvordan man selv kan gøre. Samtidig bliver man jo også mere social med de andre dommere.
Du er både dommer og linjedommer – hvad kendetegner den gode dommer og den gode linjedommer og samarbejdet imellem disse for dig?
Den gode dommer er for mig, den som har kendskab til reglerne, samt kan være objektiv gennem hele kampen og kun træffer beslutninger ift. lovbogen og uden at lade sig blive påvirket af ydre faktorer. Fysisk form og positionering også et vigtigt punkt for at være en god dommer. God positionering hjælper nemlig os dommere med at træffe de nøjagtige beslutninger.
Den gode linjedommer er for mig, ham som kan assisterehoveddommeren med opgaverne stillet fra hoveddommeren inden kampstart. På linjen er det også vigtigt, at man ikke mister koncentrationen og ender med, for eksempel at man kommer til at se fodbold i stedet for at være vaks på offsiden.
For at få et godt samarbejde mellem hoveddommeren og linjedommeren er det vigtigt med kommunikation og teamwork. Dette vil nemlig gøre håndtering af kampen lettere for alle parter.
Hvad laver du når du ikke dømmer fodbold?
Lige nu er jeg i gang med et renoveringsprojekt, som næsten er nået i mål. Når jeg ikke arbejder på renoveringsprojektet, tager jeg i fitness for at komme i (endnu) bedre form. Ellers kan konen og jeg godt lide at lave mad, men jeg må erkende, at hun er lidt bedre end mig til det.
Hvilke(t) hold følger du med i ind og udland og hvorfor?
I indlandet holder jeg ikke med nogle klubber, dog holder jegmed et enkelt hold i udlandet og det er den tyrkiske storklubFenerbahçe.
Et klap på skulderen er altid rart at få – du har nu muligheden – hvem synes du i dommerklubben skal have et anerkendende klap på skulderen og hvorfor?
Her har jeg to personer, som jeg gerne vil give et klap på skulderen til.
Den første skulderklap vil jeg gerne give til Ünal Korkmaz. Jeg har altid kunne ringe til ham, hvis jeg har haft generalspørgsmål til dommergerningen eller hvis der har været en kendelse eller en episode i en kamp, hvor jeg godt kunne tænke mig, at få input fra en mere erfaring dommer med råd.Her har han altid kommet med gode råd og anbefalinger til mig og fortalt mig om hvordan han ville gøre, hvis han stod i situationen. Samtidig har jeg fået mange gode råd og anbefalinger af ham mht. hvad jeg kan gøre bedre i min dommergerning, for at blive en bedre dommer.
Nummer to person som jeg gerne vil give et skulderklap til, er Frederik Svendsen. Hans passion som udvikler er med til atmotiverer mig, til at blive en endnu bedre dommer. Han analyser og kommer med rigtig gode råd til, hvordan jeg kan gå hen og blive en endnu bedre dommer.
Jeg vil gerne have lejligheden til, at fortælle en enkelt episode med Frederik som udvikler ude i Oksbøl, hvor han skal have skulderklap. Der sker en stoppelse af en lovende angreb af en forsvarsspiller, hvor jeg fløjter for, at give en advarsel, men angribende hold sætter bolden så hurtigt i gang igen, at de har en lovende angreb igen. Herved misser jeg hvilken spiller,som skal have advarslen, da det forsvarende hold har overtrækstrøjer på og jeg ikke har mulighed for at fange nummeret på spilleren. Under udviklingssamtaler er vi begge enige om at den manglende advarsel koster -0.2 på karakteren.Alligevel går Frederik lovbogen igennem efter at have kommet hjem og finder ud af, at der faktisk ikke skulle have været givet advarsel, da det angribende hold selv sætter spillet hurtigt i gang (§12 – Standsning af en igangsættelse for at vise et kort). At han efter kampen går hjem og læser lovbogen og kontakter mig, synes jeg er en handling, der fortjener en skulderklap.
Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? (Og hvorfor?)
Jeg vil gerne give den videre til en af de yngre dommere, nemlig Tobias Provsgaard. Jeg synes han gør et godt stykke arbejde på banen som dommer. Glæder mig til at læse hans udgave af Stafetten.
